E-købmandens SEO guide del 1

E-købmandens SEO guide – Del 1 – De 4 basale indstillinger

Det at starte en webshop, der generere en lille side-indkomst er ikke den store videnskab, men ønsker du at gøre din webshop til din permanente levevej, så skal fundamentet være i orden.

I dag vil jeg gennemgå to problemstillinger som alle webshopejere skal tage stilling til (HTTP vs. HTTPS + www. vs. non-www), og to værktøjer (Google Analytics + Google Search Console) som alle webshops bør sætte op for deres shop.

Lad os springe ud i det.

HTTP vs HTTPS

Dette emne kan hurtigt blive for komplekst, så jeg vil prøve at holde det simpelt og kort.

Du har sikkert lagt mærke til, at når du enten indtaster et link eller kopiere en URL fra din browser, at så vil den altid starte med enten http:// eller https://

Hvad de står for eller gør, er i og for sig ligegyldigt. Hvad der er vigtigt er, at du kender til forskellen på dem og, at du vælger, hvilken en af dem du vil bruge til din webshop.

Forskellen på HTTP og HTTPS er, at HTTPS er en krypteret forbindelse, hvilket betyder at forsendelsen af data mellem din server og dine besøgende er væsentlig mere sikker end, hvis du brugte HTTP.

Helt konkret betyder at der er en væsentlig mindre risiko for at dine kunders købsoplysninger ender i hænderne på hackere.

Over de seneste år er flere og flere domæner skiftet over, til at bruge HTTPS i stedet for HTTP, og du kan snart  være nødt til at gøre det samme.

Grunden til at du som webshop-ejer nærmest er tvunget til at bruge HTTPS er, at flere og flere virksomheder i dag kræver HTTPS sikring i forbindelse med deres produkter. Vil du f.eks. køre Google Shopping Kampagner via Google Adwords for din webshop, kan dette kun lade sig gøre, hvis du skifter til HTTPS.

Google har ligeledes meldt ud, at HTTPS vil få en fordel over HTTP i søgeresultaterne. Indtil videre har jeg ikke set de store forskelle, men Google har i hvert fald taget stilling til, hvad de ønsker du skal gøre og ønsker du at bruge deres produkter i fremtiden, så er der kun en vej at gå.

Et andet aspekt er, at HTTPS pænt illustreres med en grøn hængelås ved siden af din URL i browseren. Dette kan have en psykisk påvirkning på dine kunder og kan måske føre til flere konverteringer.

HTTPS hængelås symbol

Det at bruge HTTPS er dog ikke uden ulemper.

Da al kommunikation skal sikres, vil din side tage længere tid om at loade og netop hastighed og brugeroplevelse er noget, som Google ligger meget mærke til. En forringelse af load-hastighed vil give en dårligere bruger oplevelse, hvilket Google ikke belønner. Det sagt, så er det marginaler vi snakker her og fordelen ved HTTPS kan vise sig at være større end ulempen.

Hvor HTTP er gratis at bruge, så kræver HTTPS et SSL certifikat. Prisen på dette kan variere fra nogle få hundrede kroner til et par tusinde kroner årligt og du skal formentlig også have hjælp til at implementere det. Hvis du ikke mener budgettet er stort nok til at betale for et SSL certifikat, kan du altid starte med HTTP og senere skift til HTTPS.

Når vi nu snakker om sådan et skifte, så sørg for at læse følgende nøje.

Når du skifter til HTTPS vil Google se din webshop som værende bygget på et helt nyt domæne. Alt autoritet du have opbygget er væk, ligesom alle dine indgående links ikke længere peger på den rigtige version af dit domæne. Dette er også grunden til, at mange webshops oplever falder i deres rankings efter et HTTPS skifte.

For at undgå problemer og bibeholde din autoritet og ikke mindst dine rankings, skal alle dine gamle HTTP-URL’er 301 redirectes til deres nye HTTPS versioner. 

http://kimstestshop.dk/kategori skal altså 301 redirectes til https://kimstestshop.dk/kategori

Vælger du at skifte fra HTTP til HTTPS skal du være opmærksom på, at visse analyse værktøjer ikke nødvendigvis fungerer korrekt da de vil være opsat til HTTP og ikke HTTPS. Du skal derfor gennemgå alle de værktøjer du eventuelt bruger og opsætte dem korrekt.

www.domæne.dk vs domæne.dk

Alle domæner kan vises i to versioner – Med eller uden www. foran domænet.

Begge versioner er lige gode/neutrale i forhold til Google, så hvad du vælger er ligegyldigt set i dette perspektiv. Det vigtige er dog at du vælger, hvilken version du vil bruge på din webshop.

Grunden til at du skal træffe en beslutning nu, er at din webshop skal sættes korrekt op i forhold til dit valg. Din browser kan nemlig som udgangspunkt vise dit indhold uanset om du skriver www.ditdomæne.dk eller ditdomæne.dk. I Googles øjne er dette to separate domæner og da de viser nøjagtig samme indhold, vil det i Googles øjne blive set som Duplicate Content, hvilket er et problem der skal addresseres.

Måden du løser dette problem på er ved at 301 redirecte den uønskede version til den ønskede version.

Hvis du f.eks. ønsker at dit domæne skal være uden www. så skal www.ditdomæne.dk redirecte til ditdomæne.dk.

I praksis vil det sige, at hvis du eller en af dine kunder skriver www.ditdomæne.dk i deres browser, så vil de få vist ditdomæne.dk i stedet for.

Du bør selv teste dette på din shop lige nu. Indtast dit domæne navn af to omgange med og uden www. foran og se, hvordan adressen forhåbentlig ændrer sig til en og samme version begge gange.

Ændrer webadressen sig ikke, så har du et problem der skal løses, omend det dog er en meget simpel løsning.

I nogle shopsystemer kan du helt simpelt vælge, hvad du ønsker at bruge og så sørger det selv for at redirecte den ene version til den anden.

Er dette ikke tilfældet skal du manuelt oprette et redirect i din .htaccess fil, hvilket alle webudviklere burde kunne gøre på få minutter.

Google analytics

Google analytics, hvis du ikke har hørt om det før, er et gratis værktøj fra Google, som du kan bruge til at analysere, hvordan din hjemmeside bliver brugt af dine kunder.

Med Google analytics installeret kan du helt basalt se, hvor mange besøgende din hjemmeside får, hvad de foretager sig på din hjemmeside, hvor lang tid de bruger på din side, hvilke sider de læser og lignende data om deres brugeradfærd.

Google analytics kan dog meget mere end, bare at fortælle dig, hvor mange besøgende du har på din hjemmeside. Værktøjet kan nemlig sættes op til at måle hvorvidt en besøgende ender med at foretage et køb på din webshop.

Grunden til at dette er ekstremt interessant er, at du dermed kan se, hvor mange salg du får fra dine forskellige marketings kanaler og dermed gør det dig i stand til, at måle hvor dine markedsførings kroner er bedst brugt.

Konverterings data Google Analytics

Har du en meget stor trafik mængde vil du også kunne bruge denne data til at identificere eventuelle problemer der skal løses. Dette kunne være i forhold til mobil platforme, hvor du specifikt kan gå ind og se, hvordan brugere med f.eks. en iPhone 6 Plus konvertere i forhold til personer med en Samsung Galaxy. Det kræver dog netop en stor trafik mængde for at have nogle statistisk valide data.

Jeg anbefaler dig på det kraftigste at installere Google Analytics med det samme. Herunder har jeg lavet en trin-for-trin guide til installering og opsætning af Google Analytics for E-handels virksomheder. Selvom den måske virker kompleks, så tager det ikke engang 30 minutter.

Trin-for-trin guide til opsætning og installering af Google Analytics for webshops

1) Åben din browser og gå ind på https://www.google.com/analytics/

Opsætning af Google Analytics

2) Log ind med din Google konto eller opret en ny Google konto hvis du ikke allerede har en.

Opret Google analytics konto

2.1) Hvis du har oprettet en ny konto, skal du gå ind på din mail og bekræfte oprettelsen.

3) Du vil nu blive ført ind på følgende side, hvor du skal tilmelde dig Google Analytics.

Tilmeld Google Analytics

4) Udfyld alle felter:

Google Analytics setup

Kontonavn: Du kan vælge at bruge webshoppens navn eller navnet på din virksomhed.

Websitets navn: Indtast din webshops domænenavn. Eksempel: Kimstestshop.dk

Websitets webadresse: Indtast den fulde URL adresse for din webshop med korrekt valg af enten http eller https og med eller uden www. før domænenavnet.

Branche kategori: Vælg den kategori der dækker din webshops produkter bedst. Dette er kun brugt, i forhold til at sammenligne dine analytics resultater med gennemsnittet af den målgruppe du vælger.

Rapporteringstidszone: Her vælger du selvfølgelig det land og den tidszone som din webshop er  beliggende i.

Du vil også blive præsenteret for nogle checkbokse som du kan vælge at slå til eller fra. Som udgangspunkt er de slået til og dermed giver du Google adgang til at læse og bruge dine data anonymt i forbindelse med statistikker, eller i forbindelse med en eventuel support sag, hvor de skal hjælpe dig med at løse et problem. Jeg slår dem som regel fra, men det er helt op til dig, hvad du foretrækker.

5) Naviger til bunden af websitet og klik på knappen “Hent sporings-id”

6) Du vil nu blive bedt om at læse og acceptere Googles servicevilkår, hvilket du er nødt til at acceptere, hvis du ønsker at bruge Google Analytics.

7) Du vil nu blive præsenteret med et sporings-id og en sporingskode. Hvorvidt du skal bruge det korte sporings-id eller hele sporingskoden afhænger af dit webshops system. Langt de fleste systemer har allerede installeret Google analytics koden og kræver derfor kun dit unikke sporings-id (UA-XXXXXXXX-X), men er dette ikke tilfældet skal du bruge hele sporingskoden. Læs eventuelt dokumentationen for dit specifikke shopsystem for at finde ud af, hvad du skal gøre med koden.

Google Analytics sporingskode

Du har nu installeret Google Analytics tracking på dit website, men som det er sat op lige nu, er du kun i stand til at se antallet af besøgende på dit website og, hvordan de bruger dit website. Lad os tage skridtet videre og aktivere nogle af de mere avancerede og interessante features.

Google Analytics Goal tracking

Som jeg nævnte tidligere i dette kapitel, så kan du bruge Google Analytics til at undersøge, hvilke kunder der køber på din webshop. For at få adgang til disse data skal du først opsætte et “mål”.

Et mål kan indstilles til at være alt fra et ny ordre til en nyhedsbrevstilmelding. Jeg holder dette helt simpelt og antager, at du kun er interesseret i at tracke, hvor mange salg der kommer i din webshop.

1) Klik på “Administrator” punktet i menu linjen.

2) Klik på “Mål” punktet i tredje og sidste kolonne.

3) Klik på “+NYT MÅL”.

4) Ignorer skabelonerne og vælg i stedet “Tilpasset” som målopsætning. Klik nu på fortsæt.

5) Angiv et navn for dette mål. Det kunne f.eks. være “Ny ordre”.

6) Vælg “Destination” som mål type og klik på fortsæt.

7) Vi skal nu angive en URL som en kunde altid vil lande på når vedkommende foretager et køb.

I de fleste shopsystemer vil en kunde blive ført fra betalingsflowet over til en betalingsportal, hvorefter kunden vil blive sendt tilbage på webshoppen og få vist en ordrebekræftelse. Det er netop URL’en for denne ordrebekræftelse vi ønsker at indsætte, da det kun er bekræftede kunder der lander på denne URL.

Hvad denne URL er afhænger af dit shopsystem og din opsætning. Du kan finde den ved at foretage et test-køb i din shop og kopiere den URL du lander på efter du har betalt eller ved at spørge en udvikler/kundesupporten hos din shopudbyder.

Når du kender denne URL indtaster du den i destinations feltet.

Vigtig note: De fleste ordrebekræftelses URL’er indeholder et unikt ordre id som f.eks. /ordrebekraeftelse=id-25215532

Vi ønsker ikke at bruge det unikke id, da det aldrig vil blive vist igen. Vi ønsker kun at beholde den del der går igen på alle ordre.

I overnævnte eksempel er det nemt, da vi kan fjerne alt efter “/ordrebekraeftelse” og dermed angive i Google Analytics at destinationen skal “begynde med” vores angivne URL, så uanset, hvad der måtte følge af unikke id’er efter /ordrebekraeftelse, så vil det blive registreret som et salg.

8) Slå “Tragt” muligheden til og læs videre herunder.

Ved at slå tragten til og angive de nødvendige steps inden et køb, kan du se præcis hvor i et købsforløb at dine kunder springer fra.

Inden du kan gå videre, skal du vide nøjagtigt, hvilke sider alle dine kunder skal igennem for at kunne foretage et køb.

Det første trin vil som oftest være at kunden lægger en varer i indkøbskurven.

Angiv derfor indkøbskurven som første trin, indsæt url’en for indkøbskurven og slå “Obligatorisk” til.

Dernæst skal kunden gennem et antal trin før betalingssiden kommer frem.

Tænk dit ordreflow igennem en side ad gangen og indtast den ved at klike på “+ Tilføj endnu et trin”.

Det sidste trin i tragten vil være steppet før kunden lander på “/ordrebekraeftelse“, hvilket vil være betalingssiden.

Google analytics konverteringstragt opsætning

Note: Ikke alle shopsystemer er lige nemme at angive og derfor kan det være en god idé at alliere sig med en, der har forstand på dette.

Opsætning af e-handels sporing

Det næste vi ønsker at opsætte er e-handels sporing.

Ved at aktivere og opsætte e-handels sporing kan du få konverterings data for hvert enkelte produkt og se, hvor godt hvert produkt konverterer, hvor stor omsætning det produkt står for og andre spændende data.

1) Klik på “Administration” i Google Analytics menuen.

2) Klik på “Indstillinger for e-handel” i tredje og sidste kolonne.

3) Slå “Status” til og klik på næste trin.

Google analytics ehandelssporing

4) Slå “Aktivér udvidet e-handelsrapportering” til og klik på “Send”.

Google Analytics ecommerce tracking

Igen, alt efter hvilket shopsystem du bruger, så kan du risikere at ehandels sporingen nu virker, eller at du stadig mangler at indsætte/justere noget kode på din webshop. Hvis dit shop system ikke allerede har et modul/plugin installeret til at tage sig af dette, så ville jeg betale en god udvikler fra at sætte det sidste op.

Din udvikler kan finde ekstra info her.

Du har nu slået de mest brugte funktioner til og indenfor få dage vil du allerede kunne begynde at studere din data, forudsat at du har besøgende på din webshop.

Google Search Console

Google Search Console, eller Googles webmastertools som det tidligere blev kaldt, er en simpelt og effektivt værktøj du kan opsætte og bruge til, at følge med i Googles arbejde med at indeksere din webshop. Du kan se eventuelle fejl Google måtte støde på og du får ligeledes besked, hvis Google mener du overtræder deres retningslinjer.

Sådan opsætter du Google Search Console

1) Åben https://www.google.com/webmasters/tools/home

2) Indtast dit domæne og klik på “Tilføj en egenskab

Google Search Console opsætningsguide

3) Du skal nu bekræfte at du ejer dette domæne. Hvis du er logget ind med samme konto som du bruger til Google Analytics kan du gå over i fanen “Alternative metoder”, vælge “Google Analytics” og klikke på “Bekræft”.

Google Search Console bekræftning

4) Gå gennem trin 2 + 3 endnu en gang, men opret denne gang den version af dit domæne som du ikke ønsker at bruge. Eksempel: Har du valgt at bruge www. i dit domæne, så skal du i anden omgang oprette domænet uden www.

5) Åben nu den korrekte “Ejendom” fra oversigten. Hold musen over indstillings ikonet i øverste højre hjørne og vælg “Indstillinger for website”.

Google search console setup

6) Angiv nu dit foretrukne domæne og tryk på “Gem”.

Indsendelse af sitemap

Hvis du har et .xml sitemap på din webshop, så vil jeg anbefale dig at indsende det til Google. Har du ikke et .xml sitemap, så få din udvikler eller webmaster om at genere sådan et for webshoppen. Ved at indsende et sitemap til Google Search Console øger du chancerne for, at Google kommer forbi og indekserer alle dine sider.

Sådan indsender du et .xml sitemap til Google.

1) Vælg den korrekte ejendom i Google Search Console.

2) I menuen til venstre klikker du på “Crawl”.

3) Klik nu på “Sitemaps

4) I øverste højre hjørne klikker du på “TILFØJ/TEST SITEMAP”.

5) Indsæt URL’en til dit sitemap og klik på “SEND“.

Vi har nu gennemgået de mest essentielle værktøjer og ting du bør tage stilling til. Med dette på plads er du nu klar til at optimere og vækste din forretning.